Du er sikkert allerede en god lytter – men oplever andre det på det samme måde?

De fleste har nok oplevet at blive mødt med et gab, en manglende respons eller et tomt blik under en samtale. Min erfaring viser faktisk, at mange oplever, at deres tilhørere ikke lytter ordentligt til lige præcis dem. Men paradoksalt nok nikker langt de fleste, når man spørger dem, om de selv lytter aktivt.

Dette tyder på, at vi er mange, der kan blive bedre til at lytte og nyde godt af de mange fordele ved aktiv lytning – ikke mindst på arbejdspladsen. Når du lytter, får du brugbar information, du lærer den anden at kende, og din samtalepartner vil ofte opfatte dig som mere sympatisk. Omvendt kan en mangelfuld lytter indgyde en følelse af stress hos modparten, fordi vi føler os socialt ekskluderet, når vi ikke føler os hørt.

At blive bedre til at lytte handler i særdeleshed om at stille de rigtige spørgsmål. Uhensigtsmæssige spørgeteknikker kan nemlig resultere i, at vi får en fornemmelse af, at den anden part ikke gider svare ordenligt på vores spørgsmål. At lytte og stille spørgsmål er derfor helt afgørende for den gode kommunikation.

Her kommer fem bud på, hvordan du kan forbedre dine evner som en god og aktiv lytter.

1. Stil de gode spørgsmål
I 2017 undersøge forskere fra Harvard Business School 300 samtaler mellem folk, der mødte hinanden for første gang. Undersøgelsen viste, at dem, der stillede flest spørgsmål til deres samtalepartner, blev betragtet som mere sympatiske af den anden part. Det var især de opfølgende spørgsmål, som spillede en stor rolle. Ifølge forskerne viser disse spørgsmål nemlig, at lytteren er oprigtig interesseret i samtalen, og på den måde viser lytteren sig som en omsorgsfuld og forstående person.

Som leder, kollega, terapeut, facilitator og underviser er det særligt vigtigt at stille gode spørgsmål. Gode spørgsmål er ofte ærlige, nysgerrige og åbne. De kunne for eksempel være: ”Hvordan oplevede du…?”, ”hvad sætter du pris på ved…? Eller: ”Hvad minder det dig om?”. Husk også de opfølgende spørgsmål, som viser, at du er oprigtig interesseret i modpartens svar.

Understøttende spørgsmål, hvor du gentager noget af det, din samtalepartner siger, kan være en god måde at opfordre personen til at fortælle mere. For eksempel kunne et spørgsmål lyde: ”Okay, så du gik ned til tanken og købte en pakke cigaretter. Hvad skete der så?”

Du bør dog være opmærksom på, at en serie af spørgsmål – nærmest som et maskingevær – kan virke påtrængende, kritiske eller kontrollerende. Mange af os har fået spørgsmål som indledning til skældud i vores barndom. Derfor reagerer vi negativt på spørgsmål, som stilles på en forhørslignende måde.

2. Lad være med at stjæle opmærksomheden
Når man lytter sker det, at man kommer i tanke om noget, man selv har lyst til at fortælle. Resultatet er, at man stjæler opmærksomheden fra den, der taler. Det er en dårlig lytterstrategi, fordi du i sagens natur overtager samtalen og dermed stopper med at lytte.

Dette fænomen undersøgte sociologen Charles Derper ved at analysere 100 uformelle middagssamtaler. Han identificerede to forskellige former for respons fra lyttere i samtalerne: Skiftende respons, hvor lytteren overtager opmærksomheden fra fortællingen og støttende respons, hvor lytteren giver udtryk for et ønske om uddybning.

Undersøgelsen viste, at den mest udbredte lytter-reaktion var at forsøge at overtage samtalen og opmærksomheden under samtalen. Ikke overraskende så støtter gode lyttere i stedet op, når den anden taler. Derfor er det ofte bedre at gemme dine indskydelser til senere i samtalen, når det bliver din tur til at fortæller.

3. Undgå at spørge anklagende
Den måde, dine spørgsmål er udformet på i en samtale, er helt afgørende for, hvordan modparten opfatter dine intentioner. Derfor er det vigtigt, at du stiller dine spørgsmål på en behagelig måde.

Din samtalepartner kan for eksempel opleve det som et angreb, hvis dine spørgsmål bærer præg af, at du har gjort dig nogle antagelser om svaret på forhånd. Det kunne være spørgsmål af typen: ”Jeg troede at du…?”, ”Havde vi ikke aftalt…? Eller: ”Jeg havde ellers regnet med…?”. Her er det ofte bedre, at du helt udelader dine antagelser fra spørgsmålet og undgår at bebrejde modparten.

Overordnet kan du prøve at tjekke om dine spørgsmål er velkomne hos den anden og sætte tempoet ned, så de ikke opleves som beskydninger. Og husk: Hvis dine intentioner er gode, vil dine spørgsmål ofte blive godt modtaget.

4. Tænk over dit kropssprog
Vær opmærksom på dit kropsprog under samtalen. Spørgsmål kan være non verbale og et løftet øjenbryn, et nik eller en pause kan opmuntre din samtalepartner til at fortsætte. Det samme kan en imødekommende kropsposition, hvor du vender kroppen imod den, du taler med. Omvendt kan et gab eller et tomt blik give fortælleren en fornemmelse at tale ud i intetheden.

Et nyere psykologisk studie viser, at børn og voksne, som besidder et veludviklet og nuanceret kropssprog, har større gennemslagskraft, når de møder og taler med andre mennesker. Dit kropsprog betyder altså meget for, hvordan du bliver opfattet som lytter. Husk derfor øjenkontakt, smil og en åben kropsposition.
Du kan også forsøge at kopiere modpartens kropssprog. Sociologisk forskning viser, at det kan skabe en følelse af solidaritet og sammenhørighed, når to parter kopierer eller efteraber hinandens kropssprog og tale. Det skaber en fællesskabsfølelse, når vi for eksempel sidder i samme position. Ofte sker det helt af sig selv, fordi vi er socialt kodet til at spejle hinanden.

5. En god lytter tilpasser sig situationen
At være en god lytter handler i høj grad om at tilpasse sig en given situation. For eksempel er der stor forskel på, om du spørger ind til en ven, der er ked af det og fortæller om en personlig oplevelse, eller om du stiller understøttende spørgsmål til din chef om fakta og planlægning.

Nogle gange handler lytning ikke om andet end bare at lytte. En ven, der er ked af det, har måske mest af alt brug for at fortælle sin historie og møde empati fra dig. At lytte til en briefing fra chefen handler om at forstå instrukserne og kunne udføre et stykke arbejde.

Det kræver selvfølgelig en vis fingerspitzengefühl at læse situationen og stille de rigtige spørgsmål. Det hjælper derfor altid at tjekke, om dine spørgsmål bliver opfattet som vedkommende af den anden ved at være opmærksom på modpartens signaler.

Derfor er det vigtigste råd af dem alle: Lyt til hvad din samtalepartner siger og lyt til hendes/hans signaler. Vis interesse og hav fokus på din modpart i stedet for at overveje, hvad du selv gerne vil fortælle. Så kommer de gode spørgsmål og det åbne kropssprog helt af sig selv.