Blog

Siger du også: “Det kan jeg ikke!”

Få et mere åbent mindset med en enkelt sætningstilføjelse……. “ENDNU”

Hjernen tilpasser sig de ordrer du indirekte giver den!
Både igennem det du siger til dig selv, – og det du siger til andre.

Jeg hører tit i mine relationer sætningen: ”Det kan jeg ikke!”. Jo flere gange du siger den sætning til dig selv, jo mere bliver din hjerne overbevist om, at det kan du rent faktisk ikke og lukker ned for læring på det punkt!

Det er langt mere læringsorienteret at sige: ” Det kan jeg ikke ENDNU!” Nu er hjernen mere åben for læring. Og med den tilføjelse: ”Det kan jeg ikke ENDNU, – men jeg ville gerne hvis det var muligt!” Så er du endnu tættere på at have en hjerne, der er parat til at kaste sig ud i ny læring.

For nyligt hørte jeg en, jeg kender godt sige: ”Det er vist meningen at jeg skal udvise empati i den situation men det kan jeg ikke! Underforstået at empati er en evne, der er givet fra starten og derfor ikke kan udvikles. Det er udtryk for det vi kalder et fixed mindset. Når man har et fixed mindset, tror ikke at man kan lære nyt og udvikle sine mindre stærke sider. Men det kan man. Især empati er en evne og en adfærd der kan styrkes gennem læring og træning. Og det er et godt udgangspunkt, at tilføje et ENDNU! når man hører sig selv sige. ”Det kan jeg ikke!”

”Det kan jeg ikke!” kan også være et udtryk for at man IKKE VIL!!!! At man ikke vil vise empati i situationen. Her mener jeg bare, at det er mere ærligt at sige, at man måske godt kunne, hvis man ville, – men man VIL IKKE!!!!

Kender du nogen der IKKE KAN ELLER VIL? Så kan du måske hjælpe dem til, at åbne bare lidt op for input ved at spørge: “Hvis du kunne ville du så?” Her må du jo tage svaret for gode varer hvis det bliver et NEJ:-)…. Der er stor sandsynlighed for at det bliver et JA! Og så er tankegangen allerede lidt mere åben……………