Er der en såkaldt “surstråler” på din arbejdsplads?

Cute grumpy cat. Vector Illustration.

Har du har en en kollega eller ven der trækker på din energi?

Altså en person, der bare virker sur og på en måde også udstråler det. En hvis indre utilfredshed ikke nødvendigvis bliver sagt højt? Vi genkender det sikkert fra jobbet. Og muligvis også på hjemmefronten. ”Surstråleren” lider i en såkaldt stilhed, – altså hvis man ikke kalder ”stråling for ”larmende”. Forstyrrende er det i hvert fald. Og svært at lukke af for. For hvis man bare kunne lukke af ville det i grunden være ligegyldigt! Og være den kære ”surstrålers” eget problem.

”Surstråling” = utilfredshed.

Det påvirker os af flere grunde. Nogle forklarlige og nogen uforklarlige…. Vi spejler hinandens humør via spejlneuroner i hjernen. Vi har formentligt de selvsamme spejlneuroner pga. vores urhjernes overlevelseskraft. At være et fuldgyldigt medlem af flokken har givet overlevelse og dermed også indlevelsesevne. Hvis vi ikke havde indlevelsesevne ville det ikke være muligt for os at aflæse så mange, både sagte og usagte stemninger, kritikpunkter og statustrusler. Alt sammen mikrobeskeder der kunne tyde på en begyndende udelukkelse af flokken. Udelukkelse er ”livstruende”.

Okay, – så slemt er det jo ikke hvis nogen ”surstråler”. 

Vi dør ikke af det, men vores hjerne kan ubevidst komme til at aflæse det som farlige floksignaler, – og det synes hjernen ikke om. Derfor påvirker det os faktisk meget. Surstråleren er jo blot lidt indebrændt over et eller andet, men går med det ”ubehandlet” og derfor kan det komme til at påvirke hele flokken! Især hvis ”surstråleren” også er ”grundsur” for så er det jo ikke et forbigående spejlneuron signal

Føler du dig nogle gange misforstået?

Nu er der jo nogle mennesker der sender ubevidste mikrobeskeder med lidt ”sure” folder i ansigtet, – uden overhovedet at være sure. De kan faktisk ikke gøre for at ansigtet mismatcher det humør de er i. Det kan være en god idé at tjekke dit ansigts folder og dermed dine mikrobeskeder for det kan rent faktisk være grund til at du bliver misforstået.
Mikrobeskeder kan bidrage til andres forhøjede adrenalinniveau. Det at der er uoverensstemmelse imellem vores humør og mikrobeskederne. Personligt er jeg blevet opfattet som værende vred, – uden at være det. Jeg har nok nærmere været engageret, – men blevet opfattet som vred. Det er godt at finde ud af når man lever af at kommunikere☺ 

Når jeg lider skal andre mærke det!
Nogle mennesker har svært ved at lide i stilhed. Men de ved godt at det ikke er fedt at gå og brokke sig højlydt hele tiden. Den aldeles ubevidste tanke her kan være: ”når jeg lider skal andre også mærke det og vide det!!!. Det er egentligt ikke en bevidst intention men mere et ubevidst mønster, der næres gennem at smitte stemningen i rummet. Det kan være de mest elskelige personer, der har det mønster og det er bestemt ikke med vilje de gør det ( i hvert fald ikke hele tiden;-)). Det vil jeg gerne fortælle mere om i anden blog. 

Hvad kan du så gøre ved ”surstråling”:

  • Sorter! Fortæl dig selv at det hører til på vedkommendes lystavle og ikke på din!!
  • Gå til biddet! Afklar om mikrobeskederne er rigtigt opfattede:
    Spørge (empatisk) om det du har bemærket også er sandt. Selvfølgelig med fare for at få åbnet op for en afgrund af gode grunde til at være utilfreds.
    ”Jeg aflæser din mimik som om du er utilfreds! Har jeg opfattet det rigtigt, at du ikke er i så godt humør i dag? Vil du fortælle om det”?
  • Sæt lys på! ”Jeg kan godt lide….. (eks. at arbejde sammen med dig, – den måde du løser dine opgaver på, – osv ), men mon du er opmærksom på, at du påvirker stemningen med dit humør? Er der noget vi kan gøre for at hjælpe dig?”
  • Giv gestus:!Storsmil, – det smitter også!

Næste gang brok#brok#brok