Er der en såkaldt “surstråler” på din arbejdsplads?

Cute grumpy cat. Vector Illustration.

Har du har en en kollega eller ven der trækker på din energi?

Altså en person, der bare virker sur og på en måde også udstråler det. En hvis indre utilfredshed ikke nødvendigvis bliver sagt højt? Vi genkender det sikkert fra jobbet. Og muligvis også på hjemmefronten. ”Surstråleren” lider i en såkaldt stilhed, – altså hvis man ikke kalder ”stråling for ”larmende”. Forstyrrende er det i hvert fald. Og svært at lukke af for. For hvis man bare kunne lukke af ville det i grunden være ligegyldigt! Og være den kære ”surstrålers” eget problem.

”Surstråling” = utilfredshed.

Det påvirker os af flere grunde. Nogle forklarlige og nogen uforklarlige…. Vi spejler hinandens humør via spejlneuroner i hjernen. Vi har formentligt de selvsamme spejlneuroner pga. vores urhjernes overlevelseskraft. At være et fuldgyldigt medlem af flokken har givet overlevelse og dermed også indlevelsesevne. Hvis vi ikke havde indlevelsesevne ville det ikke være muligt for os at aflæse så mange, både sagte og usagte stemninger, kritikpunkter og statustrusler. Alt sammen mikrobeskeder der kunne tyde på en begyndende udelukkelse af flokken. Udelukkelse er ”livstruende”.

Okay, – så slemt er det jo ikke hvis nogen ”surstråler”. 

Vi dør ikke af det, men vores hjerne kan ubevidst komme til at aflæse det som farlige floksignaler, – og det synes hjernen ikke om. Derfor påvirker det os faktisk meget. Surstråleren er jo blot lidt indebrændt over et eller andet, men går med det ”ubehandlet” og derfor kan det komme til at påvirke hele flokken! Især hvis ”surstråleren” også er ”grundsur” for så er det jo ikke et forbigående spejlneuron signal

Føler du dig nogle gange misforstået?

Nu er der jo nogle mennesker der sender ubevidste mikrobeskeder med lidt ”sure” folder i ansigtet, – uden overhovedet at være sure. De kan faktisk ikke gøre for at ansigtet mismatcher det humør de er i. Det kan være en god idé at tjekke dit ansigts folder og dermed dine mikrobeskeder for det kan rent faktisk være grund til at du bliver misforstået.
Mikrobeskeder kan bidrage til andres forhøjede adrenalinniveau. Det at der er uoverensstemmelse imellem vores humør og mikrobeskederne. Personligt er jeg blevet opfattet som værende vred, – uden at være det. Jeg har nok nærmere været engageret, – men blevet opfattet som vred. Det er godt at finde ud af når man lever af at kommunikere☺ 

Når jeg lider skal andre mærke det!
Nogle mennesker har svært ved at lide i stilhed. Men de ved godt at det ikke er fedt at gå og brokke sig højlydt hele tiden. Den aldeles ubevidste tanke her kan være: ”når jeg lider skal andre også mærke det og vide det!!!. Det er egentligt ikke en bevidst intention men mere et ubevidst mønster, der næres gennem at smitte stemningen i rummet. Det kan være de mest elskelige personer, der har det mønster og det er bestemt ikke med vilje de gør det ( i hvert fald ikke hele tiden;-)). Det vil jeg gerne fortælle mere om i anden blog. 

Hvad kan du så gøre ved ”surstråling”:

  • Sorter! Fortæl dig selv at det hører til på vedkommendes lystavle og ikke på din!!
  • Gå til biddet! Afklar om mikrobeskederne er rigtigt opfattede:
    Spørge (empatisk) om det du har bemærket også er sandt. Selvfølgelig med fare for at få åbnet op for en afgrund af gode grunde til at være utilfreds.
    ”Jeg aflæser din mimik som om du er utilfreds! Har jeg opfattet det rigtigt, at du ikke er i så godt humør i dag? Vil du fortælle om det”?
  • Sæt lys på! ”Jeg kan godt lide….. (eks. at arbejde sammen med dig, – den måde du løser dine opgaver på, – osv ), men mon du er opmærksom på, at du påvirker stemningen med dit humør? Er der noget vi kan gøre for at hjælpe dig?”
  • Giv gestus:!Storsmil, – det smitter også!

Næste gang brok#brok#brok

Udgivet i Virksomheder | Skriv en kommentar

Bidrager du til dine medarbejderes forandrings FLOW

Lederindsigt giver konstruktiv medarbejderudvikling

Hvis du vil ha´ noget andet så må DU gøre noget andet! Dine medarbejdere er ikke forandringsmodstandere, – de er måske forandringstrætte – med god grund! De har sikkert været igennem diverse teamudviklingskurser, værdiworkshops, forkromede lanceringsdage og alligevel synes du ikke rigtigt det rykker.

Vores veludviklede hjerne udgør grundlaget for at skabe nye forbindelser og dermed ændrede vaner og mønstre. Det giver et fint fundament for ændret adfærd. Men er vi dygtige nok som ledere til at bidrage til vores medarbejderes læringsmindset og dermed adfærdsændringer? 

Det fleste tror, at hvis bare vi kan se meningen i en forandring ( Den er ofte ret uklar set fra medarbejdernes perspektiv), så både kan og vil vi ændre adfærd. Gid det var så vel! Det forholder sig bare ikke altid sådan i virkeligheden. 

Tænk bare på dig selv. Du kan se meningen med at spise sundt, – du vil også gerne spise sundt, men du får det ikke gjort!

Vores antagelser, bias og hjernens behov for simple historier, får os alle sammen til at aflæse ”meningen” og virkeligheden på hver vores måde. Det giver en barriere i den fælles meningsdannelse. Derudover har vores ”urhjerne” en tendens til at fokuserer på det negative og overse de muligheder der findes side om side med det negative. Hvis medarbejdernes ”alarmsystem” også aktiveres på grund af din kommunikation og måden du agerer på som leder, – ja så gør medarbejderne det de plejer. Og måske gør de ovenikøbet endnu mindre, fordi de er ”sure”

”Jeg kan ikke forstå de ikke fatter det, – nu har vi præsenteret og forklaret hvad der skal ske mindst 100 gange!!”

Jeg har hørt ovenstående sagt af ledere om deres medarbejdere… Overdrivelser fremmer som sagt IKKE forståelsen og det får mig til at tænke, om du gerne VIL ”forstå” hvad der bremser dine medarbejdere i processen? 

”De var sådan set positive nok i starten – men der stoppede det!” Hvis dine medarbejdere ikke har fået hjælp til at prioritere det langsigtede over det kortsigtede, og du heller ikke selv tør sige, hvad de så ikke længere skal prioriterer på samme måde som hidtil, så er det nok forståeligt, at den ”dør” der. Det kræver mod at lede og måske især at prioritere.

Jeg har talt med mange forandringsvillige men trætte medarbejder, der har sagt følgende: ”Der kommer jo den ene hjernedøde forandring oveni den anden – og vi er slet ikke landet i de foregående endnu.”

Har du overvejet, om hastigheden hvormed forandringerne bliver lanceret ER for stor. Mange har brug for at vænne sig til forandringerne. Til gengæld får de den så implementeret gennem det lange seje træk hvis du udviser lidt tålmodighed, empati og et anerkendende løsningsfokus

”Det giver overhovedet ikke mening, at vi skal til at gøre sådan.” Giver det mening? Hvis det giver mening for dig, hvordan kan det så være, at det ikke giver mening for dine medarbejdere? Kommunikerer i på forskellige ”kanaler”?  Måske har de forstået HVAD der skal ske, men ikke hvordan. Når du skal ændre adfærd hos medarbejderne, er det især vigtigt, at de ved lige præcis hvad det er, de skal ændre.  I mange tilfælde bliver meningen tydelig efterhånden, gennem den træning hjernen får gennem konkrete ønskede adfærdsændringer…. Adfærdsændring påvirker meningsdannelsen. Altså det omvendte af hvad man ofte forsøger sig med i forandringssituationer.

“Vi får hele tiden ordet vilkår smasket i fjæset! Det kan jo ikke passe.” Nogle forandringer er vilkår, og nogle har medarbejderne indflydelse på. Kan de se forskel?Mange ledere har svært ved at finde modet til at tydeliggøre hvilke forandringer medarbejderne har indflydelse på og hvilke der bygger på uigenkaldelige beslutninger. Så længe medarbejderne tror, at de har indflydelse på alt hvad der bliver præsenteret, kan de opleve, at de ikke bliver hørt i de tilfælde, hvor de rent faktisk ikke har nogen indflydelse.

Vores tilgang til processen er passende forstyrrende! Vi er ikke på nogens side. Eller rettere sagt så er vi på alles side med de positive briller på. Vi ved af erfaringer at lang de fleste både ledere og medarbejdere er dybt engagerede i deres arbejde. Vi vil bare gerne bidrage til, at såvel ledere som medarbejdere kan lære at håndtere forandringer og få FLOW på mere effektive måder. 

I samspil med hjernens læringskapacitet. Ved at bruge eksisterende viden om hvordan vi kan bruge hjernens uanede muligheder – også til at undgå forhindringer, både for os selv og andre, kan vi forbedre relationerne både internt og eksterne og dermed også sikre bedre RESULTATER for virksomheden.

Vores erfaring er at tankeindsigt, enkle forklaringer, masser af forståelse og konsekvente men kærlige skub, ændrer billedet og villigheden til forandringer

Tør du se dig selv og din egen adfærd i øjnene sammen med dine medarbejdere?

Udgivet i Blog, Virksomheder | Tagget , , , | Skriv en kommentar

“Det KAN jeg ikke!”

Siger du også: “Det kan jeg IKKE!”

Få et mere åbent mindset med en enkelt sætningstilføjelse……. “ENDNU”

Hjernen tilpasser sig de ordrer du indirekte giver den!
Både igennem det du siger til dig selv, – og det du siger til andre.

Jeg hører tit i mine relationer sætningen: ”Det kan jeg ikke!” Jo flere gange du siger den sætning, jo mere bliver din hjerne overbevist om, at det kan du rent faktisk ikke og lukker ned for læring på det punkt!

Det er langt mere læringsorienteret at sige: ” Det kan jeg ikke ENDNU!” Nu er hjernen mere åben for læring. Og med den tilføjelse: ”Det kan jeg ikke endnu, – men jeg ville gerne hvis det var muligt!” så er du endnu tættere på at have en hjerne, der er parat til at kaste sig ud i ny læring.

For nyligt hørte jeg en, jeg kender godt sige: ”Det er vist meningen at jeg skal udvise empati i den situation men det kan jeg ikke! Underforstået at empati er en evne, der er givet fra starten og derfor ikke kan udvikles. Det er udtryk for det vi kalder et fixed mindset. Man tror ikke at man kan lære nyt og udvikle sine mindre stærke sider. Men det kan man. Især empati er en evne og en adfærd der kan styrkes gennem læring og træning. Og det er et godt udgangspunkt, at tilføje et “ENDNU” når man hører sig selv sige. ” Det kan jeg ikke!”

”Det kan jeg ikke!” kan også være et udtryk for at man IKKE VIL!!!! At man ikke vil vise empati i situationen. Her mener jeg bare det er mere ærligt at sige, at man måske godt kunne, hvis man ville, – men man VIL IKKE!!!!

Kender du nogen der IKKE KAN ELLER VIL? Så kan du måske hjælpe dem til, at åbne bare lidt op ved at spørge: “Hvis du kunne ville du så?” Her må du jo tage svaret for gode varer hvis det bliver et NEJ:-)…. Men der er stor sandsynlighed for at det bliver et JA! Og så er tankegangen allerede lidt mere åben……………

Udgivet i Blog | Tagget , | Skriv en kommentar

Vil du have mere overskud i hverdagen?

Din hjerne er fantastisk!

Og rummer næsten uendeligt meget potientiale for udvikling. Mindgrowth er baseret på viden om, at dine tanker påvirker din hjerne, – og din hjerne påvirker påvirker dine tanker.

De tankebaner du har, kan ændres så din hjerne påvirker din krop, din trivsel og følelse af glæde med gode signalstoffer. Signalstofferne kan både have positiv, – men også negativ effekt på dit velbehag og dine følelser. Det er den effekt vi heldigvis kan lære at påvirke gennem træning.

Med indsigt i hvad der bringer lige præcis dine tankemønstre i den rigtige retning, kan du få en opadgående spiral. Og på sigt stoppe den nedadgående spiral og opslidende tanker som f.eks. bekymringer, der går i selvsving.

Den bedste læring kender hjernens behov.

Hos os arbejder vi ud fra at tankerne skal have passende forstyrrelser for at kunne ændres. En hjerne der er overloaded med for meget nyt på en gang, har svært ved at udvikle sig. Derfor skal udfordringerne ske i passende doser, med et sprog der bidrager til det der skaber ro og overblik. Du bliver ikke talt efter munden men oplever respekt for at de problemer du oplever, har en logisk og forståelig oprindelse. De spørgsmål vi stiller dig og den viden vi præsenterer dig for, – er kærligt forstyrrende og seriøs og samtidigt med humor og glimt i øjet.

Udgivet i Virksomheder | Tagget , | Skriv en kommentar